Forsikringsagentur med et præcist navn og payoff

Et nyt forsikringsagentur har fået udviklet navnet Eksakt Forsikring og lover med sit payoff ” Hverken mere eller mindre”, fordi virksomhedens ejere vil gøre det enkelt og nemt at finde hoved og hale i forsikringer.

Der er ofte mange ønsker, præference og tanker forbundet med at udvikle et nyt navn. Det måtte de to indehavere sande, da de søgte hjælp hos Public Image. De har fået et kort og præcist navn, der beskriver virksomhedens kerneydelse og giver en klar indikation af, hvad kunderne kan forvente.

Det skal være enkelt at være forsikringskunde

Det kan være svært at gennemskue, hvad man egentlig betaler for som forsikringkunde, og om det overhovedet er nødvendigt – men ikke hos Eksakt Forsikring.

Agenturet arbejder ud fra et enkelt værdisæt, nemlig troværdighed, seriøsitet og konkurrenceevne, fordi de gør alt for at finde rentable forsikringer, der dækker både privat- og erhvervskunders behov.

Det koster mange penge at miste en kunde, og det koster flere penge at skaffe en ny. Derfor er vi godt tilpas med vores navn og payoff, som enkelt og ligetil forklarer ønsket om at beholde vores kunder, fordi vi løbende holder øje med, at deres aktuelle forsikringsbehov er dækket.
Partner Svend Larsen
Eksakt-forsikring-webtekst
Eksakt-Forsikring