Forsvaret siger: Luk, sluk, skru ned

Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) har til formål at nedbringe Det Danske Forsvars samlede forbrug af vand, varme og strøm.

Public Image har udarbejdet en strategisk kommunikationsmanual for, hvordan Forsvaret når det ambitiøse mål om at reducere energiforbruget.

I den strategiske kommunikationsmanual forholder vi os til forskellige målgrupper, arbejdsopgaver, funktioner og typer af hverdagssituationer i Forsvaret for at målrette kommunikationen til personalet på de rigtige tidspunkter og i de rigtige situationer. Manualen indeholder en flerårig plan for, hvordan FES kan veksle mellem informations- og adfærdsbearbejdende kampagner, der tjener det ædle formål at involvere og motivere medarbejderne i kampen om at reducere Forsvarets ressourcespild.

 

 

 

Forsvaret-kampagne-luk-sluk-skru-ned
Forsvaret-kampagne-luk-sluk-skru-ned

Public Image har leveret de konceptuelle tanker og tekster til kampagner, brochurer, plakater og øvrige tiltag. Manualen er udarbejdet i samarbejde med Det nye sort, der har udarbejdet den grafiske identitet og designlinje, der sikrer sektionen Energi i Forsvaret en synlig og iøjnefaldende visuel kommunikation.

Resultatet er en øget kendskabsgrad til Forsvarets energi-indsatsområder – både internt og eksternt.