Nyt website til ejendomsmægler med bløde værdier

Alle ejendomsmæglere siger det samme! Og kommunikerer helst med store billeder af sig selv bag på en bus eller en husgavl. Der findes nærmest ikke en branche, hvor det burde være nemmere at differentiere sig.

Det hjalp vi Din Mægler med, da de stiftede virksomheden - og igen da de med åbningen af anden butik skulle have et nyt website.

Da Din Mægler startede ejendomsmæglervirksomheden op, havde de et ønske om at skille sig ud. Derfor har vi udarbejdet et pay off, der hedder ”Føl dig hjemme” og en kommunikationsmanual, der tager udgangspunkt i bløde værdier og differentierer sig fra konkurrenternes fokus på hårde værdier som økonomi og liggetider.

Med hjælp fra den nye kommunikationsmanual formår Din Mægler at differentiere sig og skabe succes på et marked, hvor alle gør og siger det samme.

Ved åbningen af anden butik havde Din Mægler brug for et nyt website. Sitet skulle være i tråd med både deres pay off og de strategiske anbefalinger i kommunikationsmanualen.

Din Mægler har et ønske om at vise ”eksklusivitet i øjenhøjde”, hvilket er et paradoks, da ”eksklusivitet” og ”øjenhøjde” er modsætninger. Løsningen er et website med et eksklusivt design og en webtekst, der er helt nede på jorden.

Sitets design er skabt af Det nye sort. Vi har udarbejdet en strategi på billedstilen og briefet Din Mæglers prisvindende in house-fotograf til at føre den ud i livet.

Det er vigtigt, at indholdet er i øjenhøjde og differentierer sig fra andre ejendomsmæglere, der alle sammen mere eller mindre siger det samme. Derfor har vi udarbejdet webteksten ud fra ”Føl dig hjemme”-konceptet ved at bruge de udtryk, som folk benytter, når de besøger hinanden.

Resultatet er et website uden branchens typiske floskler og klichéer. Med appel til følelser i stedet for økonomi adskiller det Din Mægler fra de traditionelle ejendomsmæglere.

Sådan skiller du dig ud fra andre ejendomsmæglere

Til Din Mægler har vi udarbejdet det interne koncept “Mæglerhjerne”, der tager udgangspunkt i, at deres kunder køber et nyt hjem med venstre hjernehalvdel – og ikke med højre. Her er der stor mulighed for differentiering for Din Mægler, da deres konkurrenter primært kommunikerer med højre hjernehalvdel. Ud fra kolde facts om økonomi og liggetider. Men når du og jeg søger ny bolig, gør vi det primært ud fra følelser og drømme om, hvordan fremtiden bliver i det nye hjem.