Her er de tre mest almindelige faldgrupper:
1. Alles ansvar er ingens ansvar
Intern kommunikation er et ansvarsområde, der ofte lander et sted i snitfladen mellem HR og Kommunikation. Og er I en virksomhed, der ikke har størrelsen til at have nogen af funktionerne inhouse, er udfordringerne med ansvarsplacering og rollefordeling kun større.
Men der er ingen tvivl om, at I opnår de bedste resultater, hvis I har dedikeret ressourcer til at planlægge og udføre den interne kommunikation og sat navn på forskellige ansvarsområder.
Optimalt set skal der lægges en strategi, der definerer indsatsområder, ansvars- og rollefordeling og formulerer nogle mål for den interne kommunikation. Det behøver ikke at være en forkromet hensigtserklæring med lange analyser og udredninger, men det hjælper meget at have en plan, som sikrer et fortløbende fokus på intern kommunikation.
2. Too little, too late
Ofte sker det nemlig først, når større nøgleprojekter skal søsættes, at den interne kommunikation kommer på bordet. Hvordan skal det meldes ud internt, og hvilken information og hvilke værktøjer vil blive efterspurgt?
Hvis den interne værktøjskasse bliver tænkt ind i virksomhedens projekter helt fra begyndelsen, kan I sikre mere medarbejderinvolvering undervejs, større engagement og forståelse for hvorfor, der kommer til at ske forandringer – og derfor også opnå et bedre resultat. Samtidig undgår du rygtedannelse og utryghed, når gætværk udfylder efterspørgslen på korrekt information.
3. Glem ikke at lytte
Dine medarbejdere og kolleger både forventer og fortjener at blive hørt. Det gælder selvfølgelig især på områder, der berører dem direkte. Men en almindelig fejl er at antage, at man ikke har en holdning eller kan bidrage til noget, hvis det ikke berører en direkte.
Og husk, at intern kommunikation ikke kun går én eller to veje. Der er mange retninger i det interne kommunikationsflow, og derfor er det ikke nok kun at lytte ét sted eller på én måde.
