Advokatfirma Kühnel og en sag om principper

Advokatfirmaet Kühnel ønsker at være kendt som ekspert i erstatningsret og vil gerne i medierne. Public Image sørger for at udbrede kendskabet til advokatfirmaets juridiske rådgivning af erhverv som private.

Da Advokatfirmaet Kühnel rejste erstatningskrav mod Aalborg Kommune for ikke i tide at tage en række forholdsregler om skiltning, barrierer og lysforhold på havnefronten i Aalborg for at undgå ulykker, blev det Public Images opgave at sørge for presse- og mediedækning af sagen.

 

 

Public Image planlægger pr-indsatser for advokatfirmaet for blandt andet at sætte fokus på erstatningssager, og særligt én historie fangede vores opmærksomhed, da den opfyldte en række indlysende nyhedskriterier.

Sagen var den første af sin art, hvor en kommune blev sagsøgt for en drukneulykke, da en familiefar kørte ud over havnekanten i Aalborg og druknede på grund af dårlig skiltning og manglende belysning. De pårørende fik fri proces til at føre sagen, og det var først gang i dansk retshistorie, at en kommune blev sagsøgt for sit ansvar på baggrund af en indretning af en havn. Derfor var det en oplagt mulighed for at få advokat Lars Kühnel og advokatfirmaet kendt som ekspert og eksponeret i forskellige medier. På grund af sagens karakter var det dog vigtigt for advokatfirmaet at holde fokus på sagen – og ikke på den menneskelige tragedie.

I løbet af det første døgn blev historien bragt i mere end 23 forskellige medier – i dagblade, tv- og radionyheder samt online.

Kühnel-havnesag-advokat