Fortællinger om Vermund Larsens bedrifter

Når vi skriver tekster, sætter vi os grundigt ind i kundens ønsker, behov, kompetencer, stil og tone. Derfor er det altid en stor fornøjelse at skrive tekster til Vermund Larsen A/S, der formidler principper om originalitet, kvalitet og komfort siden 1935.

Vi har skrevet om hospitalsstole til sundhedsverdenen. Om rehabiliteringsstole til borgere med funktionsnedsættelser. Senest om designstole til stil- og kvalitetsbevidste møbelentusiaster.

Public Image har studeret stifteren Vermund Larsens scrapbog for at finde billeder, artikler og notater, der beskriver en kreativ og ihærdig mands arbejde med at opbygge en driftig virksomhed, der den dag i dag har stor succes med at fremstille ergonomiske arbejdsstole til kontorer, hospitaler og klinikker. I de seneste par år er de originale møbeldesign blevet relanceret under navnet VERMUND, hvor Public Image også er tro mod skaberens oprindelige tanker og skriver tekster, som både tager sit afsæt i forhistorien, men også appellerer til nutidens moderne forbrugere.

 

Vermund-Larsen_Vela_vl118_stol

En ny æra blev indledt med et spændende samarbejde med Monica Ritterband, der står bag nutidigt, smukt og solidt håndværk – helt i Vermund Larsens ånd. Al tekstforfatning til brandet VERMUND er udarbejdet af Public Image, der som pr-bureau også udførte pressearbejde i forbindelse med lanceringen af nye stoleserier som Chairytale, VL118 og VL66.

Stoleproducenten vender tilbage til rødderne. Det er et halvt århundrede siden, at spisebordsstolen VL118 blev lanceret af fabrikant og indendørsarkitekt Vermund Larsen. Den gamle stol er nu tilbage i en moderniseret udgave med nye detaljer og valgmuligheder.

Gennem mange år har Vermund Larsen A/S beskæftiget sig med at fremstille en bred kollektion af special- og rehabiliteringsstole under navnet VELA. Tiden er nu inde til at genopdage de klassiske stole designet af Vermund Larsen, som særligt i 50’erne og 60’erne leverede stole til de danske møbelhus.

Vermund-Larsen-stole-VL118