Opgradering af overfladen på Skagensmaleren

Vil du høre mere?

25 15 43 52
[email protected]

Siden 1984 har den familieejede virksomhed med hovedsæde i Frederikshavn udviklet sig fra at være en anerkendt lokal virksomhed inden for overfladebehandling til at være en markedsledende global virksomhed med stor spændvidde i kompetencer og afdelinger i både Danmark, Polen, England og USA.  

Public Image har rådgivet om den strategiske forandring i den voksende kompleksitet i virksomhedens markedskommunikation. Med et identificeret mål om at samle de mange forretningsområder under ét stærkt brand har opgaven efterfølgende været at tydeliggøre virksomhedens indlysende fordele ved at arbejde på tværs af kompetencer, mandskab og landegrænser.

Fra tidligere kun af være kendt under navnet Skagen Sandblæseri & Skibsservice består virksomheden i dag også af selskaberne Skagen Blade Technology, Blade Repair Solutions, Skagen Blade Academy, Skagen Overfladeteknik samt Steel Protection Poland.

Det krævede mere end en let overfladebehandling af kernefortællingen, tekster og website at forklare den udvikling, som virksomheden er undergået i de seneste år med flere specialiseringer og afdelinger. En gennemgribende renovering af indholdet har givet anledning til at omskrive kernebudskaber og webtekster om maling og overfladebehandling af alt lige fra store komponenter til vindmøller, fartøjer, kraftværker, tankanlæg til broer.

Overfladen har også fået en opdatering i form af en ny grafisk identitet, der er udviklet i samarbejde med designbureauet Særpræg. Tilmed har Skagensmaleren udviklet sin egen bæredygtige kollektion af arbejdstøj, som Public Image har hjulpet med at navngive TOIL’N’MOIL, ligesom der hertil er udviklet website og salgsmateriale, som forklarer det enestående koncept.

  • Svanehøj og Hamworthy Pumps

    Pumpevirksomhederne Svanehøj og Hamworthy Pumps har sat kurs mod at bidrage til en renere verden – med Public Image som strategisk og udførende partner på kommunikation.