I samarbejde med Public Image sætter Skandinaviens største teglproducent ord på sit arbejde med bæredygtighed.
Den grønne omstilling står højt på dagsordenen hos Randers Tegl, der arbejder målrettet og ambitiøst på at reducere sit klimaaftryk.
Virksomheden ønsker at positionere sig som teglbranchens grønne frontløber; dels for at adskille sig fra de øvrige teglproducenter på markedet, og dels for at synliggøre tegl som et byggemateriale der kan understøtte den grønne omstilling af byggeriet.
I Danmarks har vi en lang tradition for at bygge med tegl. På trods af det spiller tegl en mindre synlig rolle i medierne – ikke mindst i forhold til træ, som nærmest er blevet synonym med bæredygtigt byggeri. Den opfattelse vil Randers Tegl ændre. Vindmøllestrøm og biogas er allerede rykket ind på virksomhedens teglværker, og en ny serie af facade- og tagsten med et 50% lavere CO2-aftryk er sendt på markedet.
For os hos Public Image består opgaven i at positionere Randers Tegl som en klimabevidst virksomhed over for de primære målgrupper; rådgivere, entreprenører og bygherrer. Gennem ord og billeder viser vi, hvordan Randers Tegls arbejde med bæredygtighed skaber værdi og gør facade- og tagsten fra Randers Tegl til det oplagte valg i (bæredygtige) byggeprojekter.