Frugal Technologies har udviklet et genialt system, der hjælper skibe med at spare på brændstoffet. Dette budskab formidler Public Image via branchemedier i hele verden.
Et patenteret og klassegodkendt on-top-system, der optimerer styringen af motor og propel ved hjælp af sensorer, Big Data og lærende algoritmer.
Det lyder kompliceret – og det er det også. Men en garanteret brændstofbesparelse på 10% kan alle forholde sig til. Ikke mindst i den internationale shippingindustri, hvor man jagter målet om en CO2-reduktion på 70% pr. fragtet ton inden 2050.
I PR-arbejdet for Frugal Technologies lader vi i høj grad resultaterne tale. Løsningen Frugal Propulsion er med succes blevet testet hos rederier som Royal Arctic Line og Uni-Tankers, der har udvidet samarbejdet med Frugal Technologies efter at have opnået betydelige brændstofbesparelser.
Hos Public Image har vi opbygget et meget stort netværk af blandt de internationale marine-, offshore-, og shippingmedier, hvor temaer som klima og digitalisering står højt på dagsordenen. Det imødekommer vi ved at sætte fokus på, hvordan Frugal Technologies hjælper rederierne med at opnå besparelser og imødekomme krav og regler. Det skaber historier, som sikrer Frugal Technologies en meget høj eksponering i de internationale branchemedier.