Goodbye til LinkedIn stories…

Vil du høre mere?

25 15 43 52
[email protected]

I efteråret 2020 blev story-funktionen en realitet på LinkedIn. Dog blev det en kort fornøjelse, da funktion allerede ophører ved udgangen af september 2021. LinkedIn forklarer i et indlæg, at årsagen til, de vælger at fjerne funktionen skyldes, at brugerne ikke føler, story-funktionen lever op til deres behov. 

Vi kender allerede story-formatet fra Snapchat, Instagram og Facebook, hvor små glimt fra hverdagen og weekenden ofte optræder, hvilket ikke rigtig egner sig til den mere professionelle platform som LinkedIn. Ligeledes er story-formatet af 20 sekunders varighed kun tilgængeligt i 24 timer, hvilket især er et problem hos LinkedIn-brugerne. De har nemlig ifølge indlægget et stort ønske om, at videoerne fra story ikke forsvinder, således man har mulighed for at fortælle sin egen professionelle historie på en mere personlig måde, hvilket story-formatet især lægger op til. 

LinkedIn vil derfor udvikle stories til et nyt format, der gentænker videooplevelsen. Desuden har brugerne et ønske om at gøre deres videoer mere kreative og engagerende, hvilket også er med i overvejelsen i udarbejdelsen af det nye videoformat.  

På Instagram er der et hav af muligheder når det gælder stories. Man kan blandt andet lave Q&A, afstemninger, live-video med sine følgere og meget mere. Om nogle af disse funktioner bliver en realitet på det nye LinkedIn-videoformat, ved vi endnu ikke… Dog kan du sende ønsker og forslag til det nye videoformat i kommentarsporet til artiklen her.