B2B-virksomheder mangler mål og retning i deres kommunikation

Mange danske B2B-virksomheder vil øge deres marketingsbudgetter, viser en rapport fra Danish Export Association og Brandmovers. Men de risikerer at fejle, fordi de mangler en klar plan med deres aktiviteter.

Hos Public Image arbejder vi altid strategisk med pr og kommunikation, når vi rådgiver og hjælper vores kunder. Her er det vigtigt, at vi har en defineret strategi for, hvor virksomheden vil hen, og hvordan vi i vores arbejde kan hjælpe dem i den rigtige retning. Et mål uden en plan er bare en drøm, men følges drømme af handling kan de blive til virkelighed. Og det er her, en kommunikationsstrategi kommer ind i billedet.

Men ifølge en rapport fra Danish Export Association og Brandmovers mangler 38 % af de adspurgte B2B-virksomheder en klar kommunikationsstrategi. Samtidig kan blot en fjerdedel sige klart ja til, at de har konkrete mål for deres markedsføring. Uden en klar kommunikationsstrategi ender virksomhederne at miste deres fodfæste i markedet og miste muligheder for at nå deres kunder.


Flere investerer – i blinde?

Trods manglende fokus på strategi og målsætninger angiver 85 % af de adspurgte B2B-virksomheder i undersøgelsen, at de forventer at fastholde eller øge marketingsbudgettet. Men selvom intentionerne er gode, så kan eksekveringen fejle, hvis der mangler en klar plan. Derfor bør første prioritet være at vurdere, om budskaberne trækker i den rigtige retning i forhold til dét, som virksomheden gerne vil opnå – både forretningsmæssigt og strategisk.

En kommunikationsstrategi hjælper med at fokusere aktiviteter og retning fra hele virksomheden – uanset om målet er at øge kendskabet til virksomheden, salget eller skabe stærkere kunderelationer. Derudover giver en kommunikationsstrategi mulighed for at dreje jeres kommunikation ind på de forretningsområder og emner, der til tider kan bevæge sig uden for jeres synsfelt og blive glemt.


Eksempel

For at tage et nutidigt eksempel kan det være, at jeres virksomhed ønsker at rekruttere, men konkurrencen er hård på området og jobannoncerne ineffektive. Det kan så indtænkes i kommunikationsstrategien, hvor I strategisk kan finde anledninger i jeres kommunikationsindsatser til at fortælle om for eksempel:

  • Jeres virksomhed som arbejdsplads
  • Spændende kunder og opgaver medarbejderne får lov at arbejde med
  • De sociale værdier hos jer

I stedet for at lave et opslag på diverse platforme om en ledig stilling, når I har brug for det, skabes der en gennemgående fortælling om, hvordan det er at arbejde hos jer. En fortælling der er med til at styrke virksomhedens image over for fremtidige medarbejdere og understøtte rekrutteringen. Dette er især vigtigt, hvis I har en vækststrategi og ved, at der er behov for nye medarbejdere på sigt.


Øget kendskab, men hvor og hvorfor?

Ikke super overraskende er det salg og leads, der fylder ved de adspurgte virksomheder, når de bliver spurgt ind til deres vigtigste marketingsmål. Det er dog nemmere sagt end gjort. For rigtig mange virksomheder konkurrerer benhårdt om opmærksomheden på de samme platforme – både nyhedsmedier og sociale medier. Så hvilke medier skal man have fokus på?

Her handler det om kendskab til kunderne, og det skal inkluderes i strategien. Stil her spørgsmål til, hvor holder dine kunder sig opdateret omkring deres branche. Det gælder både nyhedsmedier og sociale medier. Når de er identificeret, så overvej hvad målet er på hver enkelt platform. Hvad vil I gerne fortælle, hvorfor er det vigtigt for jer at fortælle, og vigtigst af alt hvad skal kunden få ud af fortællingen. Kunder køber ikke et produkt, men fortællingen om produktet.

Hos Public Image har vi specialiseret os i B2B-kommunikation og har særligt stor erfaring inden for marine, offshore og energi, byggebranchen, industri og produktion samt intern logistik. Den indsigt bruger vi til at rådgive vores kunder om strategiske beslutninger, når det kommer til valg af medier. Det er nemlig essentielt at udvælge de rigtige kanaler – ellers får indsatsen ikke den ønskede effekt.

Så herfra en opfordring til alle B2B-virksomheder: Sæt jer ned og få fastlagt en kommunikationsstrategi – og få den optimale effekt ud af jeres marketingsbudgetter!