Stejl læringskurve og et væld af kommunikationsopgaver i sigte! Public Image søger studiemedarbejder med talent for tekstforfatning og produktion af video-content.
Vi tilbyder et studiejob som juniortekstforfatter og content creator – med faglig udvikling og sparring der gør dig og dit CV klar til at lande et godt job efter endt studie. Du har et talent for at skrive, som du vil udvikle hos os, og så har du måske allerede erfaring med at producere video-content til SoMe.
Konkret har vi brug for en profil, der kan hjælpe os med at markedsføre bureauet ved blandt andet at producere video til vores egne kanaler. Samtidig vil du komme til at lave tekstforfatning for kunder i samarbejde med kollegerne og få erfaring i at arbejde med PR. Stillingen indeholder også mulighed for at få erfaring med projektledelse.
Om Public Image
Public Image er et strategisk kommunikationsbureau, der er specialiseret i PR og kommunikation for B2B-virksomheder.
Kulturmæssigt har vi stort fokus på arbejdsglæde og work life-balance. For når vi er glade, i faglig udvikling og har fleksibilitet og medbestemmelse, opnår vi gode resultater og har tilfredse kunder.