En overskrift er lidt ligesom den første date. Hvis ikke du giver et godt indtryk, ender du med at sidde alene tilbage. Den gode overskrift skal vække interesse og give lyst til at vide mere.
Men den kan være en drilsk nød at knække. Den skal nemlig både være simpel og kompleks, kort og sigende, overbevisende og ærlig. Til gengæld vil den engagere dine læsere, fange deres opmærksomhed og lokke dem til at læse videre i din tekst.
Du behøver ikke at være en haj til at skrive for at udforme den perfekte overskrift. Alt det kræver er de rette teknikker – og vi deler vores fem bedste med dig lige her.