At have et godt mediekriseberedskab betyder, at man er forberedt så godt som muligt til den dag, en omdømme- eller mediekrise rammer. Det gør man ved at have et gennemtænkt kommunikationsberedskab klar.
Sat lidt på spidsen kan enhver, der har kunder, medarbejdere eller andre interessenter – og sælger et produkt eller en ydelse – i princippet ryge ind i en mediekrise, og lovlydige personer og virksomheder kan af forskellige grunde sagtens ind imellem havne i små og store uvejr.
Hvor er dine svage sider?
Men kan man som virksomhed vinge en eller flere af nedenstående punkter af, kan der erfaringsmæssigt være grund til det, min gamle kørelærer ville kalde ”særlig opmærksomhed” og behov for et beredskab til krisekommunikation:
- I har et stort medarbejderflow af sæsonarbejdere eller studerende.
- I bruger producenter, leverandører og underleverandører i andre lande.
- Produkter indeholder ingredienser eller dele, som I køber af andre.
- Produkter henvender sig til børn eller udsatte grupper.
- Produkter kan misbruges eller anvendes forkert.
Man kunne selvfølgelig fortsætte listen, for dette er blot kendte eksempler på omstændigheder, hvor virksomheder har fået negativ opmærksomhed i pressen, på sociale medier eller hos vigtige kundesegmenter, fordi et eller andet er gået galt og måske ikke er blevet opdaget og håndteret i tide.
Det er altid værd at overveje, hvor virksomhedens svage sider kan være, og hvor man bør udvise særlig opmærksomhed. Det vil være en væsentlig del af et kommunikationsberedskab at vurdere potentielle trusler, men overvej også, hvordan I kan være på forkant.
