For Krone Vinduer er PR en vej til øget synlighed blandt arkitekterne
For Krone Vinduer er PR en vej til øget synlighed blandt arkitekterne

Gennem strategisk pressearbejde målrettet danske branche- og nichemedier hjælper vi Krone Vinduer med at sætte ord på, hvordan de gennem design, teknologi og innovation hjælper arkitekterne med at gøre selv de mest umulige idéer til virkelighed.

Hos Krone Vinduer får du alt andet end en standardløsning. Virksomheden fra Harken ved Hjørring er kendt som producenten, der aldrig siger nej, når arkitekterne ringer for at få en dør eller et vindue, som ikke lige er til at finde i et produktkatalog.

Ved at bruge Public Image som PR-partner ønsker Krone Vinduer at udbygge kendskabsgraden blandt arkitekterne ved kontinuerligt at fortælle om de unikke løsninger, som Krone Vinduer bidrager med i spændende byggeprojekter rundt om i landet.

Samtidig har det stærke nichefokus i Krone Vinduer medført et stærkt stigende aktivitetsniveau og deraf et øget behov for løbende at ansætte nye medarbejdere. Et mål med PR-samarbejdet er derfor også at bruge de lokale og regionale medier til at styrke arbejdet med rekruttering.

Kendetegnede for kulturen i Krone Vinduer er, at der sjældent er langt fra tanke til handling – eller fra tanke til test, som de selv siger. Virksomheden har et stort fokus på design, teknologi og innovation, og det har de seneste år ført til udvikling af flere nyskabende produkter, blandt andet brandelementer, vinduer med indbygget ventilation og trefløjede skydedøre. I PR-arbejdet har vi derfor et stort fokus på at fortælle de gode historier om, hvordan Krone Vinduer ikke blot er med til at forme fremtidens arkitektur, men i høj grad også udviklingen i dør- og vinduesbranchen.