Tænk dig godt om, før du breaker en vigtig nyhed. Du får mest ud af din kommunikationsindsats, hvis du bruger medierne i den rigtige rækkefølge.
Når jeg taler om medieværdikæde, så mener jeg det mediehierarki – eller prioriterede rækkefølge, om man vil – som gælder for netop din kommunikation.
I PR-faget taler vi ofte om press first, og i krisekommunikation lyder mantraet medarbejderne først. Men der er jo ingen regler uden undtagelse.
For nogle virksomheder er Instagram-profilen det absolut vigtigste medie, for andre er det erhvervs- og finansmedierne eller et toneangivende branchemedie. Derfor er der heller ingen faste regler for, hvordan sådan en medieværdikæde ser ud.
Men du skal være opmærksom på, at mange nyhedsmedier gerne vil være først i kæden, og du kan ”udkonkurrere” din egen historie ved at breake den et forkert sted.
Den enkelte nyheds art og timing er afgørende. Så hver gang, du planlægger at kommunikere en vigtig nyhed eller budskab, skal du faktisk lægge en ny ministrategi.