Danmarks bedste lixtalberegner
Målret din tekst til din målgruppe med Danmarks i al ubeskedenhed bedste lixtalberegner – udviklet af os til dig.
Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex og er et værktøj, der kan give dig et indtryk af, hvor let eller svær din tekst er at læse. Vi lever i en travl verden, hvor din læser har lav tålmodighed. Er teksten svær, risikerer du, at læseren fravælger den. Fokusér på at formidle dit budskab så enkelt og kort som muligt for at fastholde læserens opmærksomhed.
Indsæt din tekst i beregneren herunder og find ud af, hvad lixtallet er.
Beregneren
0
0 | sætninger. |
0 | ord. |
0 | lange ord. |
>54: Meget svær
Din tekst er meget svær at læse, fordi den har et meget højt lixtal. Hvis ikke den er forbeholdt lovtekster eller akademisk faglitteratur, bør du arbejde på at få lixtallet ned. Det gør du ved at skrive kortere sætninger, mindske antal lange ord samt bruge overskrifter og punkttegn.
45-54: Svær
Din tekst er svær at læse, fordi den har et højt lixtal. Sværhedsgraden svarer til saglitteratur, populærvidenskabelige artikler og akademiske udgivelser.
Hvis du ønsker en middelsvær tekst, skal du arbejde på at gøre dit budskab mere enkelt. Det kan du gøre ved at bruge kortere sætninger og ord samt flere overskrifter og punkttegn.
35-44: Middel
Din tekst er middelsvær at læse, fordi den har et mellemhøjt lixtal. Det svarer til niveauet, du finder i dagblade eller tidsskrifter.
Hvis du ønsker at sænke lixtallet yderligere og gøre din tekst lettere at læse, skal du arbejde med at gøre dine sætninger og ord kortere.
25-34: Let
Din tekst er let at læse, fordi den har et lavt lixtal. Den er let for øvede læsere og har en sværhedsgrad, der svarer til ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne.
Hvis du ønsker at sænke lixtallet, skal du arbejde på at skrive kortere sætninger og ord. Hvis du derimod ønsker at øge lixtallet, skal du gøre dine sætninger længere og bruge flere og længere fagtermer.
<25: Meget let
Din tekst er meget let at læse, fordi den har et meget lavt lixtal. Den er let for alle læsere og har en sværhedsgrad, der svarer til børnelitteratur.
Hvis du ønsker højere lixtal og faglighed, kan du med fordel arbejde på at mindske brugen af hverdagssprog, bruge synonymer, længere sætninger og flere fagtermer.