Kommunikationsstrategi og PR-strategi

Hos Public Image har vi et strategisk afsæt, når vi arbejder med kommunikation og PR. Vores arbejde skal altid understøtte kundernes målsætninger inden for salg, vækst eller forretningsudvikling – det er sådan, vi skaber værdi. Derfor er anbefalingen at starte med en kommunikationsstrategi eller PR-strategi.

 
Kommunikation og PR er med til at flytte jeres virksomheds brand og forretning. Men for at vi kan hjælpe, skal vi sætte en retning. Her starter vi med en kommunikationsstrategi eller PR-strategi, der tager udgangspunkt i jeres målsætninger.

I strategien fastlægges  en række parametre som eksempelvis mål, målgrupper, markeder, muligheder og potentielle trusler samt hvilke kernebudskaber, der bør kommunikeres internt og eksternt.

En kommunikationsstrategi vil typisk have det brede perspektiv set ud fra alle virksomhedens mulige medieplatforme og interessenter. Hvorimod en PR-strategi vil fokusere på, hvordan pressearbejde skal hæve kendskabsgraden i markedet til virksomhedens brand og værditilbud gennem de journalistiske medier.

Fælles er dog, at begge strategier vil være operationelle arbejdsdokumenter, der kan bruges i det daglige arbejde af både jer og af os.

Med en kommunikationsstrategi eller PR-strategi sikrer vi, at kommunikation og pressearbejde er med til at understøtte udviklingen af jeres virksomhed – og at der er opstillet målbare succeskriterier for samarbejdet.

Læs mere om, hvordan det er at samarbejde med os her.

Kernefortælling og tone of voice-guide

Vi udarbejder ogsĂĄ kernefortællinger og tone of voice-guides – enten som supplement til kommunikationsstrategien eller som selvstændige ydelser.

En kernefortælling er en grundfortælling, der udtrykker essensen af jeres virksomhed. Den opsummerer værdier, kultur, kompetencer, forretningsområder og markedsposition i en fortælling, der formidler virksomhedens formål og ”why”. Altså, hvorfor virksomheden eksisterer, og hvad berettigelsen er over for medarbejdere og kunder. Gerne fortalt på én side. Kernefortællingen er et arbejdsredskab, der bruges til at sikre ensartet kommunikation og en fælles forståelse af brandet – internt såvel som eksternt.

En tone of voice-guide definerer og beskriver, hvordan virksomhedens stemme lyder – altså hvordan henvendelsesformen er og til hvem . Er tonen professionel, uhøjtidelig, direkte, seriøs, i øjenhøjde? Og ændrer tonen sig afhængigt af kanal eller er altid den samme? Med en tone of voice-guide sikrer I, at alle medarbejdere kommunikerer i samme sprog.

Kontakt os og hør mere om, hvordan strategisk kommunikation og PR vil kunne flytte jeres brand og forretning.