Nyhedsbreve er lidt som madpakker: De kan være kedelige at få hver dag eller fantastisk spændende at åbne, hvis indholdet er lækkert. Vi kan desværre ikke hjælpe dig med en bedre madpakke. Men hvis dit nyhedsbrev lugter lidt for meget af lunken leverpostej, er du kommet til det helt rigtige sted.
Vidste du, at vi hver dag bruger over tre timer på vores arbejdsmail og over to timer på vores private mail? Hos Public Image anbefaler vi i stigende grad nyhedsbrevet og e-mail-marketing som en del af kundernes eksterne kommunikation. Og med god grund for e-mail er i vækst.
Langt de fleste kunderejser starter digitalt, og 80 % af researchen foretages online, når en B2B-indkøber skal finde en ny leverandør. Og i gennemsnit er 60 % af købsbeslutningerne allerede truffet, inden kontakten til sælgeren etableres.
Et digitalt nyhedsbrev styrker din eksterne kommunikation. Det øger din synlighed over for potentielle kunder. Og det skaber god synergi i forhold til dine øvrige kanaler som website, Facebook og LinkedIn. Du vil opnå den klart største effekt, når dine budskaber kommunikeres på tværs af platforme.